Kort uddrag af Aakirkeby Borgerforenings historie.

Starten.

Aakirkeby og omegns beboere, særlig håndværkere, indbydes til generalforsamling på Borgerskolen i Aakirkeby lørdag den 3. september aften kl. 7 for at vedtage love og vælge bestyrelse for en Håndværker- og industriforening.

Talrigt fremmøde udbedes.

Således lød en annonce i de bornholmske dagblade forud for den stiftende generalforsamling i 1887.

Aakirkeby blev således den sidste købstad på Bornholm der fik dannet en forening af den karakter.

Foreningens officielle navn blev ”Aakirkeby og omegns Håndværker- og Industriforening” det blev fastslået at foreningens hovedformål var at fremme kundskab og oplysning blandt foreningens medlemmer, som særlig er henvist til håndens gerning

Enhver mand eller kvinde kunne blive medlem for 2 kr. årligt.

Aftenskolen.

Allerede 14 dage efter stiftelsen ansøgte bestyrelsen byrådet om tilladelse til at benytte Borgerskolen som aftenskole og skolen startede allerede 18.oktober 1887.

I vedtægterne for aftenskolen hed det bl. a.: Eleverne skal møde til tiden, være renlige og ordentligt påklædt, tændte cigarer eller tobakspiber måtte ikke medtages i skolelokalet, og støjende eller upassende opførsel kunne medføre bortvisning.

Aftenskolen bestod helt til 1960-61, hvor det var blevet besluttet at al undervisning af håndværkerlærlinge skulle foregå på dagskoler.

Fra 1952 blev der med tilskud fra A/S Aakirkeby Bank oprettet en handelsskole, hvor kontorhjælpere kunne tage statskontrolleret handelsmedhjælpereksamen. Skolen blev i 1961 blev Handelsskolen udskilt fra Håndværkerforeningen.

Sommerfester  

Sommerfesterne i Aakirkeby kunne i 1988 fejre 100 års jubilæum, idet foreningen allerede i 1888 afholdt den første sommerfest.

Den fandt sted i skoven ved Savskærergård vest for byen og man drog dertil i samlet flok med musik i spidsen.

Folketingsmændene Blem og Dam holdt taler.

På stedet fandtes der en beværtning og om aftenen var der dans.

Teknisk Skole.

Allerede i 1892 var rammerne for aftenskolen blevet for snævre og man begyndte at tale om muligheden for at få sin egen tidssvarende bygning. Der var bred enighed om nødvendigheden og man begyndte straks at lave aktiviteter med henblik på at skaffe penge. Disse bestod bl. a. i basarer og opførelse af teaterstykker.

Der udspandt sig en del diskussioner om hvor skolen skulle ligge inden man traf den endelige beslutning.. Blandt andet krævede den daværende Aakirkeby byråd for at give et tilskud på 400 kr. til byggeriet, at den grund hvor skolen kom til at ligge blev overført til Aakirkeby, idet jorden, som var præstegårdsjord lå i Aaker Sogn.

Aakirkeby Håndværkerbank.

I 1900 fandt bestyrelsen moden til at få oprettet en håndværkerbank og man nedsatte et udvalg med henblik på dette.

Bestræbelserne lykkedes og den 7. juni 1902 startede Aakirkeby Håndværkerbank som et andelsselskab. Banken ændrede senere navn til Aakirkeby Bank og blev til sidst en afdeling af Bornholmerbanken, som imidlertid nu er nedlagt.

Udstilling og modtagelse af fane.

I 1901 besluttede foreningen at afholde en stor håndværks- og industriudstilling.

Dette skete ud fra devisen:

Vi vil ikke vente til man lejlighedsvis får øje på hvad vi kan byde. Nej vi vil vise, hvad vi formår og sige til omverdenen: Kom og se hvad vi har, vi vil være med, vi vil optage kappestriden og navnlig benytte de muligheder, som de bedre samfærdselsmuligheder giver os.

En devise som senere har været meget anvendt af flere foreninger i byen.

Under udstillingen modtog foreningen sit første banner. Dette var fremstillet af en damekomite i byen. Banneret findes endnu, men foreningen har i 1998 modtaget en ny fane fra Danmarkssamfundet, idet det gamle banner ikke mere kunne anvendes uden at tage skade.

Foreningsnavne.

I 1964 mente nogle at tiden var inde til at ordet Borgerforening blev tilføjet foreningens navn og på generalforsamlingen i 1965 blev foreningen omdøbt til Aakirkeby og Omegns Håndværker- Industri- og Borgerforening.

I 1980 blev foreningens navn til det vi kender i dag, nemlig Aakirkeby Borgerforening.

Aakirkeby-Hallerne.

Aakirkeby Borgerforening havde siden 1964 arbejdet sammen med Aakirkeby Idrætsforening om Blomsterfesterne.

Disse fester var blandt andet med til at skabe det økonomiske fundament for opførelsen af Aakirkebyhallen, som den hed fra starten.

Borgerforeningen arbejder stadig sammen med idrætsforeningen om denne institution og er repræsenteret  i Aakirkeby-Hallernes bestyrelse med 2 personer.

I 1984 blev Hallen udvidet med en halv hal, for endelig i 1998 ved stor velvilje fra den daværende kommunalbestyrelse at blive udbygget, således at der i dag er 2 ”hele” haller og nogle glimrende mødelokaler

.

Kilde: Ovenstående er et kort uddrag ad Werner Hansens bog ” De byggede Aakirkeby” som blev udgivet i anledning af Aakirkeby Borgerforenings 100 års jubilæum 3 september 1987.